Træning

Når du arbejder med din vejrtrækning, styrker du både din krop og dit sind. Dit åndedræt har stor indflydelse på blandt andet, hvor stresset du er, din fordøjelse, om du udvikler livsstilssygdomme og meget andet.

 

Træk vejret ind - og pust ud.

Ind - ooooog pust ud.

Hvor svært kan det lige være at trække vejret? 
Hvorfor skal du dog træne det?

 

Det er der mange gode grunde til. 

For selvom det i teorien er ret enkelt, og jo noget, vi alle sammen gør helt automatisk, så trækker langt de fleste af os faktisk vejret forkert.

 

Enten:

  • For meget (overånding, hvor du trækker for store mængder luft ind)
  • For hurtigt
  • For overfladisk 

 

Og det kan have store konsekvenser for både din krop og dit sind.

Forskningen viser, at forkert vejrtrækning kan føre til blandt andet:

  • Mere stress og angst
  • Forhøjet blodtryk
  • Adfærdsproblemer 
  • Koncentrationsbesvær
  • Astma
  • Allergi
  • Kronisk træthed
  • Dårlig søvn
  • Forøget risiko for hjerte-kar-sygdomme, blandt andet stroke
  • Forøget risiko for at udvikle en lang række sygdomme som fx diabetes, Alzheimers og Parkinson

 

 

Hvorfor trækker vi vejret forkert?

Der kan være mange grunde til, at vi trækker vejret forkert.

Blandt andet skyldes det for mange de omgivelser og ydre påvirkninger, vi udsættes for gennem livet. 

Ydre påvirkninger som for eksempel forurening, traumer, den mad, vi spiser, og hvor længe vi bliver ammet som små. 

Forskerne ser også, at vores luftveje gennem de seneste 400 år er blevet markant mindre, og at vores ansigter er blevet fladere. Desværre er vores metabolisme ikke fulgt med udviklingen, så hjernen opfatter ændringerne som et tegn på, at vi får for lidt ilt.

Og så begynder vores smarte hjerne at udvikle kompenserende vaner for at rette op på dette.

 

 

Heldigvis er der meget, vi selv kan gøre - og det starter med at træne åndedrættet

Når du trækker vejret forkert i en periode, bliver det hurtigt selvforstærkende. 

Er du for eksempel forkølet i bare en uge, kan det hurtigt måles på dit blodtryk, hvis du normalt trækker vejret gennem næsen.

 

Og så kan det være nødvendigt aktivt at arbejde med at normalisere vejrtrækningen (og hjernens reaktion på den nye, uhensigtsmæssige vejrtrækning gennem munden). 

 

Gennem enkle øvelser er det heldigvis muligt både at arbejde med, hvor hurtigt, du trækker vejret, hvor meget luft, du ånder ind - og ikke mindst hvilke muskler, du bruger, når du gør det. 

 

 

Sådan er træning med mig

Alt efter om du vælger ren Vejrtrækningstræning - eller det længere OMFT-forløb - så består træningen af små øvelser, du skal lave nogle minutter af gangen og et par gange om dagen. 

 

Det kan for eksempel være 5 minutter om morgenen og 5 minutter om aftenen eller 4 minutter 3-6 gange om dagen.

Vi tilpasser løbende programmet, så det passer til dine ønsker, behov og overskud. 

 

Vi mødes enten online eller i klinikken 1 gang om ugen, hvis du vælger det 6-uger lange vejrtrækningsforløb - eller hver 14. dag, hvis du vælger det 12- eller 15- uger lange OMFT-forløb.

Hver session tager mellem ½-1 time.

Du får nye øvelser hver gang, vi mødes, så du ikke kører sur i det.

 

Jeg supplerer med manuel behandling, hvis du har brug for det - det kan for eksempel være lette træningsøvelser, der beroliger nervesystemet. eller teknikker til lymfedrænage, som også er med til at styrke dit åndedræt.

Mellem hver træningssession, har du fri adgang til at skrive til mig med spørgsmål eller hvis du får brug for støtte eller et kærligt skub.

 

Læs mere om, hvordan du kommer i gang, her

 

 

5 gode grunde til at træne din vejrtrækning:

At arbejde med sin vejrtrækning kan have mange positive effekter på både krop og sind.

Her får du 5 af dem: 

 

  1. Mindre stress
    Vejrtrækningsøvelser kan hjælpe med at reducere stress og angst ved at stimulere det parasympatiske nervesystem, som kan hjælpe med at sænke blodtrykket og reducere hjertefrekvensen.

  2. Forbedret åndedrætsfunktion
    Det giver nok sig selv, men vejrtrækningsøvelser kan også hjælpe med at forbedre lungerne og åndedrætsmusklerne, hvilket giver en bedre udnyttelse af ilt og mere effektiv fjernelse af affaldsstoffer fra kroppen.

  3. Du bliver bedre til sport
    Ved at træne din vejrtrækning, kan du også forbedre din sportslige præstation - fordi du forbedrer udnyttelsen af ilt og reducerer træthed.

  4. Forbedret fokus og koncentration
    Vejrtrækningsøvelser kan også hjælpe med at forbedre fokus og koncentration ved at øge blodgennemstrømningen til hjernen, som sænker stressniveauet.

  5. Bedre søvn
    Endelig kan vejrtrækningsøvelser også hjælpe med at forbedre søvnkvaliteten, fordi en rolig og dyb søvn gør, at du bliver i den dybe søvn i lang nok tid til, at kroppen får tid til at skylle stresshormonerne, som ophober sig i løbet af dagen, ud.

 

 

Læs mere om dine træningsmuligheder her

  • Uden aftalerne med Charlotte, havde jeg opgivet træningen

    Det blev sværere og sværere jo længere hen i forløbet jeg kom.

    .

    I starten var jeg virkelig opsat på at forbedre mig, men jeg har generelt svært ved at være vedholdende med træning af enhver art.

    Møderne gjorde at jeg tog mig sammen alligevel.

    .

    - Kvinde efter vejrtrækningsforløb

  • Færre smerter i kæben, når jeg tygger og taler

    Pga. træningen har jeg lært at trække vejret gennem næsen frem for gennem munden, hvilket gør, at jeg har mindre smerte i kæberne.

    .

    Jeg får ikke længere smerter, når jeg spiser eller snakker i længere tid af gangen.

    .

    .

    - Kvinde efter OMFT-forløb

  • Jeg har smidt min astma-inhalator

    Før forløbet tog jeg astmamedicin hver dag, men det gør jeg ikke mere.

    Overhovedet!

    .

    Jeg føler heller ikke tørhed i munden, som jeg gjorde førhen, fordi jeg jo trak vejret gennem munden.

    .

    Det er en fed følelse.

    .

    .

    - Mand efter PLUS-forløb

Hjælp til din vejrtrækningstræning

1 af 4